Du er her: AU Ph.d.  Nyheder og arrangementer Vis nyheder

Kan man udvikle komplekse IT-systemer helt uden fejl?

Ph.d.-forsvar, onsdag den 12. december 2018. Morten Krogh-Jespersen.

12.12.2018 | Maia Høyer Monod

Morten Krogh-Jespersen

I løbet af sit ph.d.-studium har Morten Krogh-Jespersen forsket i, hvordan man sikrer, at flertrådede programmer og distribuerede systemer opfører sig korrekt. For visse essentielle systemer er sådan en garanti næsten en absolut nødvendighed, hvad enten det er en e-mailservice, software på sygehuse, software i biler eller software, der faciliterer pengeoverførsler. Beviser, for at sådanne systemer er fuldstændig fri for fejl, kan kun opnås ved formelle metoder, der bygger på matematiske modeller. 

Igennem resultaterne af sin forskning har Morten Krogh-Jespersen udviklet sådanne modeller, der på sigt vil kunne anvendes i den mere håndgribelige verden til verifikation af virkelige programmer, der anvendes af tusindvis af mennesker hver dag.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Datalogi, Science and Technology, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: Onsdag den 12. december 2018, kl. 13.00
Sted: Bygning 5335 (Nygaard), lokale 395, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet, Finlandsgade 21, 8200 Aarhus N
Afhandlingens titel: Towards Modular Reasoning for Stateful and Concurrent Programs
Kontaktinfo: Morten Krogh-Jespersen, e-mail: morten@dotnamics.com
Bedømmelsesudvalg:
Professor Philippa Gardner, Department of Computing, Imperial College London, England
Lektor Ilya Sergey, Yale-NUS College and School of Computing, NUS, Singapore
Professor Anders Møller, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet (formand)
Hovedvejleder:
Professor Lars Birkedal, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1520, lokale 128-134, 8000 Aarhus C.

PhD defence
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.11.2018