Du er her: AU Ph.d.  Nyheder og arrangementer Vis nyheder

DNA-nanoteknologi: Begrænsningerne ved et lovende materiale

Ph.d.-forsvar. Torsdag den 6. oktober 2016. Mattia De Stefano

06.10.2016 | Steffi Hjerrild Iversen

Mattia De Stefano

I løbet af sine ph.d.-studier har Mattia De Stefano arbejdet med DNA som byggemateriale og har udforsket de mange anvendelsesmuligheder af denne biopolymer i nanoteknologi ved at skabe funktionaliserede nanostrukturer til nanoelektronik, biosensing og ’cargo delivery’ applikationer. Det primære fokus for hans forskning har dog været at håndtere den usikre stabilitet, som påvirker komplekse DNA-strukturer og begrænser deres anvendelighed i en lang række sammenhænge, især biologiske miljøer. Specifikt har han udviklet en ny metode til tværbinding/ligering af DNA-strenge, der resulterer i øget termostabilitet af DNA-strukturer og forbedret modstand mod rensningsprocesser. Kemien bag metoden er baseret på disulfidbindinger og er forenelig med biologiske systemer og muliggør opnåelse af særdeles stabile strukturer, der kan føres tilbage den oprindelige tilstand, hvis specifikke betingelser er opfyldt.

I løbet af de seneste årtier har DNA vist sig at være et værdifuldt materiale med potentielt brede anvendelsesmuligheder inden for nanoteknologi, og nærværende arbejde er et skridt hen imod udnyttelse af dets fulde potentiale som byggeelement.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), Science and Technology, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: Torsdag den 6. oktober 2016 kl. 14.15
Sted:
Bygning 1531, lokale 219, Auditorium D4, Institut for Matematik, Ny Munkegade 118, Aarhus Universitet, 8000 Aarhus C.
Afhandlingens titel:
Functionalizing DNA architectures for enhancing their application potential
Kontaktinfo:
Mattia De Stefano, e-mail: mdestef@inano.au.dk, tlf.: 5020 3950
Bedømmelsesudvalg:

Directeur de Recherche Professor Jean-Louis Mergny, Institut Européen de Chimie et Biologie, Pessac, Frankrig
Lektor Birte Vester, Department of Biochemistry and Molecular Biology, Syddansk Universitet
Professor Troels Skrydstrup (formand), iNANO og Institut for Kemi, Aarhus Universitet
Hovedvejleder:

Professor Kurt V. Gothelf, iNANO og Institut for Kemi, Aarhus Universitet
Sprog:
Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk.

Forsvaret er offentligt.

Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1521, lokale 112, 8000 Aarhus C.

PhD defence
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 22.09.2017