Du er her: AU Ph.d.  Nyheder og arrangementer Vis nyheder

Effekten af biokul på plantefysiologi under tørke- og saltstress

Ph.d.-forsvar, torsdag den 14. december 2017, Fauziatu Ahmed.

14.12.2017 | Trine Berndt Turtiainen Scheelke

Fauziatu Ahmed

Et billede af græsrødder med sideskud, taget mens planten voksede i jorden. Det røde gitter bruges til at tælle rødderne, og det hvide lys er LED-lys fra rootsnap sensoren. Dette værktøj, som er udviklet i Fauziatus ph.d.-projekt, repræsenterer en ny teknik til in situ-observation af planterødders vækst og dynamik.

I løbet af sine ph.d.-studier har Fauziatu Ahmed undersøgt planters reaktion på biokul-forbedret sandjord under tørke- og saltstress i Danmark og Ghana. I disse to meget forskellige agroøkologiske zoner er sandjord kendetegnet ved ringe vand- og næringsbinding samt modstand mod rodgennemtrængning, hvilket påvirker afgrødeudbyttet. Et andet aspekt ved hendes studier var at udvikle en ny metode til in situ-observation af planterødder. Resultaterne af Fauziatus forskning viser, at anvendelse af biokul af hvedehalm mindskede effekten af tørkestress på majs dyrket under drivhusforhold i Danmark og desuden reducerede jordens modstand mod rodgennemtrængning. De har endvidere understreget behovet for at kombinere afgrødestyring med anvendelse af biokul af rishalm for at mindske effekten af saltstress på markdyrkede skalotteløg i Ghana. Denne forskning bidrager til at øge forståelsen af planternes reaktion over tid på sandjord forbedret med biokul. For så vidt angår den anvendte metode bidrager forskningen endvidere med et nyt værktøj til ikke-destruktiv undersøgelse af planterødders vækst.

Ph.d.-studiet er gennemført hos Institut for Agroøkologi, Graduate School of Science and Technology, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: Torsdag den 14. december 2017 kl. 10:00
Sted: Auditoriet, AU Foulum, Blichers Alle 20, 8830 Tjele
Afhandlingens titel: Biochar amendment to temperate and tropical sandy soils: Effect on crop physiology under drought and salinity stress
Kontaktinfo: Fauziatu Ahmed, e-mail: fauzia.ahmed@agro.au.dk, tlf.: +45 52762583
Bedømmelsesudvalg:
Seniorforsker Henrik Skovgård (Formand), Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Forsker Abraham Joel, Department of Soil and Environment, Swedish University of Agricultural Science, Sverige
Lektor Majken Pagter, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet
Hovedvejleder:
Professor Mathias N. Andersen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Medvejledere:
Forsker Emmanuel Arthur, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Seniorforsker Finn Plauborg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST,
Ny Munkegade 120, bygning 1520, lokale 128-134, 8000 Aarhus C.

PhD defence
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 14.12.2017