Du er her: AU Ph.d.  Nyheder og arrangementer Vis nyheder

En undersøgelse af de forbedrede konstruktive egenskaber af indesluttet beton

Ph.d.-forsvar, fredag den 17. november 2017, Lise Kjær Andersen.

17.11.2017 | Trine Berndt Turtiainen Scheelke

Lise Kjær Andersen

Principskitse af den foreslåede sub-makroskopiske model for trykbrud af aktivt indesluttet beton: Et idealiseret betontværsnit er vist, bestående af cirkulære tilslagspartikler fordelt i hærdnet cement. Prismet udsættes for en lodret last og støttes af en ydre vandret trykspænding (aktiv indeslutning). Ved at søge efter det kritiske/svageste brudlinjemønster gennem tværsnittet (bestående af to forskellige dele: (i) lineære brudlinjer gennem hærdnet cement og (ii) revner langs skillefladen af de hårde tilslag som rammes), bestemmes kapaciteten af konstruktionen som den last der netop vil resultere i at dette brud begynder.

To særdeles vigtige egenskaber af en betonkonstruktion er trykstyrken samt konstruktionens evne til at deformere uden at bryde. Begge egenskaber er kendt for at blive væsentligt forbedret hvis en betonkonstruktion indesluttes (confines). Indeslutning af beton dækker to fundamentalt forskellige typer af sidestøtte: aktivt (eksternt tryk) og passivt (forstærkende arrangement af et andet materiale). For at opnå en bedre forståelse af materialeegenskaberne af både aktivt og passivt indesluttet beton, foreslås en sub-makroskopisk mekanisk model for trykbrud af indesluttet beton. Modellen kombinerer plasticitetsteorien med eksisterende viden om betonens heterogene materialestruktur, hvor beton antages at være et to-fase materiale af hårde kugleformede tilslag fordelt i en blødere matrice af hærdnet cement. Den foreslåede model muliggør en solid kvalitativ undersøgelse af hvordan betonreceptens sammensætning påvirker henholdsvis styrken og trykbrudsmekanismen af både aktivt og passivt indesluttet beton.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Ingeniørvidenskab, Science and Technology, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid:
Fredag den 17. november 2017, kl. 11.00
Sted: Bygning 3210 (Navitas), lokale 05.060, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Afhandlingens titel: Styrken af indesluttet beton – en plasticitetsteoretisk modellering under hensyntagen til betonens sub-makroskopiske materialestruktur
Kontaktinfo: Lise Kjær Andersen, e-mail: lian@eng.au.dk, tlf.: 61 76 30 05
Bedømmelsesudvalg:
Professor Aurelio Muttoni, Leder af betonlaboratoriet, EPFL, Lausanne, Schweiz
Lektor Gregor Fischer, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet
Lektor Steffen Petersen, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet (formand)
Hovedvejleder:
Ingeniørdocent Lars German Hagsten, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Medvejleder:
Professor Rune Brincker, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST,
Ny Munkegade 120, bygning 1520, lokale 128-134, 8000 Aarhus C.

PhD defence
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 23.11.2017