Du er her: AU Ph.d.  Nyheder og arrangementer Vis nyheder

Kemiske reaktioner på proteiner dirigeret af DNA

Ph.d.-forsvar, fredag den 22. januar 2016. Anne Louise Bank Kodal.

22.01.2016 | Mette Pultz

Anne Louise Bank Kodal

Figur 1. DNA-dirigeret protein-konjugation. En modificeret DNA-streng (blå) dirigerer en kemisk reaktion mellem en reaktiv DNA-streng (rød) og et metal-bindende protein (grøn) til et bestemt område på proteinet.

Kemisk modifikation af proteiner bliver benyttet inden for mange forskningsområder, bl.a. til at studere biologiske processer og som nye lægemiddelkandidater. I løbet af sit ph.d.-studium har Anne Louise Bank Kodal været med til at udvikle en ny metode til modifikation af proteiner. Metoden udnytter modificerede DNA-strenge til at dirigere en kemisk reaktion mellem DNA og proteiner, og kan anvendes på en lang række proteiner inklusive enzymer og antistoffer. Ydermere har hun udvidet metoden til også at inkludere andre kemiske modifikationer af proteiner end DNA. Metoden er lettilgængelig, mild og selektiv, og repræsenterer derfor et signifikant supplement til nuværende teknologier.

En del af Anne Louise Bank Kodals ph.d.-studie blev udført på Harvard Medical School under vejledning af lektor William Shih. Her arbejdede hun på at konstruere en DNA-enhed til at dirigere protein-pore-dannelse i cellemembraner.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO), Science and Technology, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: Fredag den 22. januar 2016 kl. 13.15
Sted: Bygning 1534, lokale 125, Auditorium F, Institut for Matematik, Aarhus Universitet, Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus C
Afhandlingens titel: Guiding Macromolecular Assembly by DNA
Kontaktinfo: Anne Louise Bank Kodal, e-mail: albk@inano.au.dk, tlf.: +45 2818 6603
Bedømmelsesudvalg:
Professor Friedrich Simmel, Systems Biophysics and Bionanotechnology, Physics Department, Technical University of Munich, Tyskland Professor Kristian Strømgaard, Center for Biopharmaceuticals, Department of Drug Design and Pharmacology, Københavns Universitet
Professor Troels Skrydstrup (formand), iNANO og Institut for Kemi, Aarhus Universitet
Hovedvejleder:
Professor Kurt V. Gothelf, iNANO og Institut for Kemi, Aarhus Universitet
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk.

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1520, lokale 128-134, 8000 Aarhus C.

PhD defence
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 24.11.2017