Du er her: AU Ph.d.  Nyheder og arrangementer Vis nyheder

Flygtige Svovlforbindelser fra husdyrproduktionen: Fjernelse med metal katalysatorer og betydning for lugtevaluering

Ph.d.-forsvar, fredag den 8. september 2017. Pernille Lund Kasper

08.09.2017 | Steffi Hjerrild Iversen

Pernille Lund Kasper

I løbet af sit ph.d.-studium har cand.polyt. Pernille Lund Kasper undersøgt en luftrensningsteknologi baseret på oxidation af reducerede svovlforbindelser med opløste metal ioner af jern og kobber. Hovedmålet var at optimere en proces til behandling af ventilationsluft fra mekanisk ventilerede stalde, både for emissionsbegrænsning og for nedbringelse af lugtgener. Derudover har Pernille Lund Kasper udført omfattende forsøg for at teste anvendeligheden af den gængse lugtevalueringsmetode til vurdering af luftrensningsteknologier.

De opnåede forskningsresultater inkluderer en rensningsteknologi, som med høj rensningsgrad kan implementeres i svineproduktionen samt bidrag til forståelsen af de begrænsninger, som udfordrer den nuværende metode til kvantificering af lugt.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Ingeniørvidenskab, Air Quality Engineering, Science and Technology, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.  

Tid: Fredag den 8. september 2017, kl. 13.00
Sted: Bygning 5220, lokale 320, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, Jens Baggesensvej 51-53, 8200 Århus N

Afhandlingens titel:
Volatile Sulfur Compounds from Livestock Production: Emission Control by Dissolved Metal Catalysts and Impact on Odor Removal Assessment
Kontaktinfo: Pernille Lund Kasper, peka@eng.au.dk, tlf: 93 50 80 14
Bedømmelsesudvalg:
Seniorforsker Jonathan Beauchamp, Fraunhofer Institute for Process Engineering and Packaging
Professor Jes Vollertsen, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet
Lektor Anders Bentien (formand), Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Hovedvejleder:
Lektor Anders Feilberg, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Medvejleder:
Seniorkonsulent Michael Jørgen Hansen, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1520, lokale 128-134, 8000 Aarhus C.  

PhD defence
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 20.11.2017