Du er her: AU Ph.d.  Nyheder og arrangementer Vis nyheder

Fodringsværdien af græsmarksafgrøder til malkekøer

Ph.d.-forsvar, fredag den 27. oktober 2017, Marianne Johansen.

27.10.2017 | Trine Berndt Turtiainen Scheelke

Marianne Johansen

I løbet af sit ph.d.-studium har Marianne Johansen forsket i fodringsværdien af græsmarksafgrøder til malkekøer. Kløvergræsensilage er almindeligt anvendt i Dansk kvægbrug, og dyrkningen er forbundet med miljømæssige fordele sammenlignet med dyrkning af etårige afgrøder. Der er dog begrænset viden om, hvordan forskellige græs- og kløverarter påvirker foderoptaget og mælkeproduktionen, og der er ofte en dårlig udnyttelse af protein.
Marianne har undersøgt hvordan foderoptaget og mælkeproduktionen i malkekøer påvirkes af fodring med forskellige græs- og kløverarter. Marianne undersøgte også, hvordan tørring af kløvergræs inden ensilering påvirkede mængden af aminosyrer fordøjet i tyndtarmen. De opnåede forskningsresultater bidrager til forståelsen af, hvordan græsmarksafgrøder påvirker mælkeproduktionen, hvilket er vigtig viden for at kunne optimere både grovfoderdyrkningen og mælkeproduktionen.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum, Science and Technology, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: Fredag den 27. oktober 2017, kl. 10.00
Sted: Bygning 8814, Auditoriet, Aarhus Universitet, AU Foulum, Blichers Allé 20, 8830 Tjele.
Afhandlingens titel: Green forages for dairy cows
Kontaktinfo: Marianne Johansen, e-mail: marianne.johansen@anis.au.dk, tlf.: +45 8715 7859
Bedømmelsesudvalg:
Professor Glen Broderick, Department of Dairy Science, University of Wisconsin-Madison, USA
Seniorforsker Håvard Steinshamn, Norsk Institutt for Bioøkonomi, Ås, Norge
Seniorforsker Stig Purup (formand), Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum, Aarhus Universitet
Hovedvejleder:
Seniorforsker Martin R. Weisbjerg, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum, Aarhus Universitet
Medvejleder:
Seniorforsker Peter Lund, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum, Aarhus Universitet
Seniorforsker Karen Søegaard, Institut for Agroøkologi, AU Foulum, Aarhus Universitet
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST,
Ny Munkegade 120, bygning 1520, lokale 128-134, 8000 Aarhus C.

PhD defence
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 14.12.2017