Du er her: AU Ph.d.  Nyheder og arrangementer Vis nyheder

Pålidelig og effektiv kommunikation i kropsnære trådløse netværk og små enheder til Internet of Things

Ph.d.-forsvar, onsdag den 15. marts 2017. Mohammad Sadegh Mohammadi.

15.03.2017 | Steffi Hjerrild Iversen

Mohammad Sadegh Mohammadi

En konfiguration af trådløse netværksenheder i, på eller nær et menneskes krop udgør et trådløst kropsnetværk (WBAN). Mulige anvendelser af WBAN er blandt andet medicinsk implanterbart eller bærbart udstyr til at måle fysiologiske signaler eller udføre terapeutiske behandlinger og dynamiske målinger i bevægeapparatet til brug for generel eller idrætsvidenskabelig forskning, og til fitness, spil eller daglig personlig pleje. Det er afgørende for enhver anvendelse af WBAN, at de trådløse forbindelser er pålidelige. Ikke desto mindre er der – sammenlignet med konventionelle trådløse netværk – en række unikke faktorer ved WBAN, som gør det til en stor udfordring at opnå en pålidelig kommunikation, og etablering af pålidelig kommunikation i WBAN kræver både optimal effektivitet og lav kompleksitet. Enhver potentiel løsning skal således med yderst begrænsede energiressourcer kunne opretholde forbindelsen over en ustabil kommunikationskanal, som påvirkes af støj, pludselige udfald og vilkårlige, kropsbetingede forstyrrelser i form af reflektion, spredning og refraktion af det trådløse signal.

Problemet har været undersøgt fra forskellige perspektiver med udgangspunkt i kommunikationsprotokolstakkens forskellige lag og under anvendelse af forskellige statistiske signalbehandlingsteknikker. De foreslåede systemer omfatter blandt andet PHY/MAC-optimering, avancerede kodnings- og fejlkorrektionsmekanismer samt nye, innovative samplingsteknikker til at opnå optimal transmissionseffektivitet ved systemets transmitterenheder. En konstant lav beregningsintensitet i de enkelte transmitterenheder er en afgørende egenskab ved alle de foreslåede teknikker

Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet og Department of Electronic Engineering, Macquarie University, Sydney

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: Onsdag den 15. marts 2017 kl. 13.00.
Sted: Bygning 5125, lokale 235, Finlandsgade 22, 8200 Aarhus N
Afhandlingens titel: Reliable Communications in Wireless Body Area Networks
Kontaktinfo: Mohammad Sadegh Mohammadi, e-mail: msmo@eng.au.dk, tlf.: +61 402230504
Bedømmelsesudvalg:
Professor Eduard A. Jorswieck, Institut für Nachrichtentechnik, Fakultät für Elektrotechnik und Informationstechnik, Technische Universität Dresden, Tyskland.
Professor Athanasios V. Vasilakos, Department of Computer Science, Electrical and Space Engineering, Luleå University of Technology, Sverige.
Lektor Stefan Hallerstede, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet (formand).
Hovedvejleder:
Lektor Qi Zhang, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Medvejleder:
Professor Iain Collings, Department of Engineering, Macquarie University
Sprog:
Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1520, lokale 128-134, 8000 Aarhus C.

PhD defence
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 23.03.2017