Du er her: AU Ph.d.  Nyheder og arrangementer Vis nyheder

Syntetiske aptamerer og genkonstruktion – nye anvendelser af DNA-strukturer

Ph.d.-forsvar, onsdag den 26. oktober 2016. Ilenia Manuguerra.

26.10.2016 | Steffi Hjerrild Iversen

Ilenia Manuguerra

I løbet af sit ph.d.-studium har Ilenia Manuguerra brugt DNA-nanoteknologi til at forbedre metoderne inden for aptamer selektion og gen-syntese. I øjeblikket har DNA-aptamerer mod små molekyler lave bindingsaffiniteter, hvilket begrænser deres anvendelse. Ilenia Manuguerra har brugt DNA som strukturstyrende element under dannelsen af interaktioner til små molekyler, hvilket blev inspireret af naturens proteinreceptorer. I et andet projekt har hun udviklet en metode til dannelsen af lange gener ved kemisk kobling af fragmenter i DNA-nanostrukturer. Projekterne kan lede til udvikling af sensitive biosensorer og nye metoder til produktionen af nukleinsyresekvenser, der ellers er problematiske at syntetisere.

Disse nye forskningsresultater viser DNA nanostrukturers brugbarhed og tilføjer nye anvendelser til feltet DNA-nanoteknologi.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO), Science and Technology, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.


Tid: Onsdag den 26. oktober 2016 kl. 10.15
Sted: Bygning 1523, lokale 318, Auditoriet, Institut for Fysik og Astronomi, Ny Munkegade 120, Aarhus Universitet, 8000 Aarhus C.
Afhandlingens titel: Design and Applications of DNA Architectures - for sensing, crystallography and gene assembly
Kontaktinfo: Ilenia Manuguerra, e-mail: ilenia@inano.au.dk
Bedømmelsesudvalg:
Lektor Francesco Ricci, Dipartimento di Scienze e Tecnologie Chimiche, Università di Roma Tor Vergata, Italien
Professor Friedrich Simmel, Technical University of Munich, Tyskland
Professor Daniel Otzen (formand), iNANO og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Hovedvejleder:
Professor Kurt V. Gothelf, iNANO og Institut for Kemi, Aarhus Universitet
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1520, lokale 128-134, 8000 Aarhus C.

PhD defence
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 20.11.2017