Du er her: AU Ph.d.  Nyheder og arrangementer Vis nyheder

Moskusoksernes vigtige rolle i høj arktisk Grønland

Ph.d.-forsvar, fredag d. 25. August 2017. Jesper Bruun Mosbacher

25.08.2017 | Steffi Hjerrild Iversen

Jesper Bruun Mosbacher

Jesper Mosbacher har undersøgt en af de få store planteædere i Arktis: moskusoksen. Klimaet ændrer sig hurtigere og voldsommere i Arktis end andre steder på kloden, og det har allerede haft store konsekvenser for de arktiske økosystemer. Viden omkring moskusoksernes påvirkning af økosystemet og hvordan de selv påvirkes af deres omgivelser, er essentielt for at forstå, hvordan klimændringerne vil påvirke det arktiske økosystem. Desværre er vores viden omkring moskusoksernes bestande og deres rolle i økosystemet begrænset, da de lever i fjerne og uvejsomme områder i Arktis. I løbet af ph.d.-en har Jesper Mosbacher kombineret monitoreringsdata med en række innovative metoder, der spænder over GPS-halsbånd og kemiske analyser af hårprøver. Metoderne har været med til at belyse moskusoksens påvirkning på økosystemet, samt hvordan abiotiske faktorer har indflydelse på moskusoksernes fødehistorie og populationsdemografi.

Forskningen har understreget moskusoksens vigtige rolle som nøgleart i det arktiske økosystem og givet ny indsigt i bestandsdynamikken. At forstå moskusoksens rolle og hvordan den påvirkes af miljøet er essentielt for vores forståelse af nutidige og fremtidige ændringer i et varmere Arktis.

Ph.d.-afhandlingen blev udført ved Institut for Bioscience i Roskilde, Science and Technology, Aarhus Universitet.

Resumét er skrevet af ph.d.-studenten.


Tid: Fredag d. 25 August 2017, kl. 13.00
Sted
: København Zoo, Auditoriet, Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg
Titel på afhandlingen: Ecology of a high arctic key species: muskoxen in northeast Greenland
Kontaktinformation
: Jesper Bruun Mosbacher, e-mail: jemo@bios.au.dk, tel.: +45 29858584
Bedømmelsesudvalg:

Professor René van der Wal, Aberdeen Centre for Environmental Sustainability, University of Aberdeen
Professor Perry S. Barboza, Boone & Crockett Chair in Wildlife Conservation & Policy, Texas A&M University
Senior forsker Morten Frederiksen, Institut for Bioscience, Aarhus University (formand)
Hovedvejleder:

Senior forsker Niels Martin Schmidt, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Medvejledere:
Zoolog Mikkel Stelvig, København Zoo
Professor Anders Michelsen, Biologisk Institut, Københavns Universitet
Sprog
: Ph.d.-forsvaret vil være på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Ph.d.-afhandlingen kan læses ved Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, building 1520, rooms 128-134, 8000 Aarhus C.

PhD defence
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 22.09.2017